|
GIESSWEIN
Jeg vil gerne forklare dig lidt om forskellen på hjemmesko fra GIESSWEIN og alle de andre:
GIESSWEIN er den originale - men der findes en del billigere efterligninger:
Først og fremmest benytter GIESSWEIN altid naturmaterialer.
1. Ren, ny uld overalt, også i sålen. Nogle producenter benytter filt i sålen, og filt er ikke ren, ny uld. Filt er faktisk “genbrugs”-uld, dvs. den har mistet nogle af den rene, ny ulds egenskaber. Andre igen blander syntetiske materialer i ulden, hvilket stimulerer produktion af sved. Ren, ny uld opsuger 30% af eventuel fugtighed eller sved. Filt absorberer ikke fugtighed/sved og ånder ikke så godt som ren, ny uld.
2. Materialet er valket uld - dvs. et strikket materiale, som koges/krympes, således, at man opnår en stoftæthed på 1.100 g/m2, hvor andre produkter kan have helt ned til 875 g/m2. Tætheden siger noget om stoffets holdbarhed. Kraftigere materiale giver højere kvalitet, som koster lidt mere.
3. Indersål og ydersål er også af valket uld. De er syet sammen. Nogle producenter limer de to såler sammen. Lim indeholder syntetiske komponenter, der igen kan føre til fodsved. Fordi inder- og ydersål er syet sammen (og ikke limet) opstår et luftrum, der er kulde- og varmeisolerende. Og endelig vil foden - pga luftrummet – danne dens egen "Fussbett" eller dens eget ortopædiske aftryk, og hver enkelt hjemmesko vil forme sig nøjagtigt efter dens ejers fødder - hvilket er lidt af forklaringen på hvorfor GIESSWEIN's hjemmesko er så rare at have på. Genialt for dine fødders anatomi!
4. Den færdigsyede hjemmesko dyppes til sidst i latex, som er et naturligt gummimateriale, der benyttes for at give en skridsikker hjemmesko. Latexen forstærker også sømmerne, som forbinder inder- og ydersål med overdelen. Nogle producenter benytter en metervare (billigere) af uldbelagt skridsikkert materiale, som giver en stivere sål: Det er vigtigt, at dit barn føler velbehag ved at have hjemmeskoene på og ikke sparker dem af sig fordi de mærkes stive, eller fordi barnet begynder å svede på fødderne!!!
5. GIESSWEIN’s hjemmesko kan naturligvis maskinvaskes på 30° C (skåneprogram). Benyt gerne flydende vaskemiddel. Men bemærk, at latexmaterialet tåler ikke skyllemiddel. Tør hjemmeskoene på et luftigt sted i et varmt værelse. Latexen tåler ikke tørring i tørretumbler, direkte på radiator/ panelovn eller i direkte sollys.
Jeg ønsker dig mange behagelige timer med dine GIESSWEIN hjemmesko!!
Venlig hilsen Vivi Busch-Christensen
BUSCHKIDS High Class Childrenswear and Shoes, Toftevej 10, DK – 8250 Egå, Denmark Tel (+45) 86 17 14 00 - Fax (+45) 86 17 14 50 - Mob (+45) 40 86 50 00 E-mail: buschkids@mail.dk - www.buschkids.com
|