Om BUSCHKIDS
BUSCHKIDS er specialiseret i børnesko og har forhandlingen for Danmark/Skandinavien for mærkerne GRÜNLAND, GIESSWEIN, RICHTER og CIAO BIMBI. Vore kunder er detailforretninger.

Desuden har vi forhandlingen for Danmark og Norge af de svenske skomålerapparater, som er uundværlige for enhver der vil sælge sko til børn, fordi de bruges til at kontrollere, at skoen passer til barnets fod, uanset skomærke.

Endelig forhandler vi Boston, Bama og Ja-lac skopleje, dvs. skoimprægnering, skocreme, læderfedt, skohorn m.m. = et totalt sortiment til pleje og vedligeholdelse af sko og støvler: You name it – vi har det! Kontakt os venligst for komplet produktliste og konkurrencedygtige priser.
Bagom BUSCHKIDS
BUSCHKIDS blev etableret i 1990 af Vivi Busch-Christensen som står for den daglige ledelse af firmaet. Vivi Busch-Christensen er norsk og har selv rødder indefor skoproduktion, da hendes oldefar Adolph Christensen i 1881 grundlagde Norges første skofabrik (Bergen Skofabrik). Hendes farfar grundlagde i 1931 Alfa Skofabrikk, og hendes far videreførte Alfa og startede i 1953 børneskofabrikken Bambi.

Hos BUSCHKIDS lægger vi vægt på et godt design, men design alene er naturligvis ikke nok. Skoene skal også være rare for barnet at have på, og en rød tråd i vore kollektioner er de bedste råmaterialer, samt at kvaliteten er i orden.

Hvis du er forbruger og er kommet ind på denne hjemmeside, kan du ikke købe de viste varer hos os, men du finder en forhandlerliste under det enkelte mærke. Som forbruger kan du under punktet SKOTIPS læse lidt om skopleje samt om hvordan du sparer på børnesko-kontoen.

Med venlig hilsen
Vivi Busch-Christensen